Gækkebreve !

Lidt om hvordan min påske var !!

Lidt fra Margit Brandt bog

"Vintergæk og Sommernar"

gækkeri for 100 år siden

Jeg er som sagt vokset op på Færøerne, det var vist ikke helt almindeligt at skrive gækkebreve dengang jeg var barn, men min mor kommer fra København, så det er nok hende der har indført det til vores familie.

Vi plejede at sidde og klippe Gækkebreve og bruge masser af tid på at digte forskellige vers.....det var nu mest afslutninger, så som mit navn det står med klatter for jeg er min faders datter o.s.v.

Vi brugte ikke noget bestemt farvet papir, det var vist heller ikke så vigtig om det var fra regneheftet. :o)

Vi foldede først papiret på midten og så den anden vej, det blev vi ved med at gøre indtil papiret lignede et fladt kræmmerhus.

Så klippede vi hakker i siderne på papiret, men ikke helt nede ved den spidse ende, der skulle vi skrive vores vers, der blev også klippet foroven, vi prøvede så godt vi kunne at lave fine blonder og buer, bølger eller hvad vi nu kunne finde på.

Når vi nu syntes at nu var det vist nok med klipperiet, var det spændende at folde papiret ud igen. Sådan kunne vi bruge oceaner af papir indtil vi var tilfredse :o) Men sjovt det var det. Det var da helt ærgerligt at man var blevet færdig med at skrive og havde sendt Gækkebrevet.

Jeg kan huske at jeg var meget spændt på om nu min mormor fra København havde gættet hvem Gækkebrevet var fra, det føltes som om jeg holdt vejret hver gang posten kom. Kæmpe lettelse, den dag et påskeæg dumpede ind. Hvordan det kunne være at hun viste hvor påskeægget skulle hen, spekulerede jeg ikke så meget på, det var bare godt det kom.

Jeg fik også et af farmor og farfar og et af mor og far. Min mor var så fornuftig at hun fandt på at pakke små ting i papæg, for ellers fik vi vist ondt i maven af alt det chokolade, men der var nu aligevel lidt godt i, vingummi eller andet godt.

Man var ligeså spændt som juleaften, påskemorgen når man skulle åbne påskeæg.

Anden påskedag skulle der males æg og bagefter skulle vi ud på bakkerne og rulle æg, altid lige over middag hvor alle havde fået deres varme mad, der som regel var lammesteg.

Jeg kan ikke mindes at der var nogle bestemte regler for hvordan man skulle rulle disse æg.

Men det var hårdt at skulle kravle op ad bakken så mange gange, det var jo ikke nemt at få det hårdkogte æg til at gå i stykker på det bløde græs. Og som regel havde vi ca. 6 stk. hver + vi havde en eller to appelsiner hvis nu vi var uheldige at æggene bare knækkede med det samme.

Så havde vi også noget at spise efter anstrengelserne. Æggene fik mågerne lov til at tage.

Bagefter skulle vi hjem og have desserten eller bare en varm kop te...dejligt og hyggeligt og hyggeligt var det :o)

Jeg købte egentlig bogen fordi der er en masse Gækkevers i.

Men da jeg begyndte at læse den opdagede jeg, at det at sende gækkebreve er en meget gammel skik.

Det viste jeg såmen godt på forhånd, men jeg viste ikke at det egentlig startede med at være en slags frierbreve. Ligesom det Amerikanske Valentinsday.

Det var også en skik man brugt for at narre folk (gække=narre) folk bliver vel så drilske når foråret kommer :o)

Skikken har heller ikke været helt ens om man var fra København eller man var fra Fyn, det er de to steder bogen handler om.

Også en hel del andet omkring hvordan eller hvor skikken er opstået.

Også skriver hun lidt om Vintergækkens navn.

Den har åbenbart ikke altid været kaldt for Vintergæk. Den er også blevet kaldt for Sommergæk, da den nu er årets første blomst, var det da også et mere naturligt navn for den at have.

Men efter bogen har navnet Vintergæk vundet indpas på bekostning af Sommergæk.

Jeg vil ikke skrive så meget mere om bogen, da det vil blive alt for omstædigt for mig, da jeg ikke er vandt til at skrive sammendrag af bøger. Men hvis man er interesseret i Gækkebrevenes historie, er det en fin bog at læse, den kommer vidt omkring i emnet.

Der er også nogle svar-vers i bogen, dem studsede jeg lidt over for dem har jeg ikke kendt. Men det var jo heller ikke nødvendigt i mit tilfælde, jeg fik jo min gave alligevel :o).

Dengang var meningen enten at narre folk, eller et frieri, så var det vel mere nødvendigt med et svar.

Jeg vil ikke citere så meget fra hendes bog, jeg vil kun skrive nogle enkelte Gækkevers og svar-vers, delvis fra København, Julius Strandberg's gækkevers. Og delvis fra Fyn, Henriette Caroline Rasmusen's Gækkevers, en Fynsk dame der havde gemt alle sine Gækkevers fra sin barndom.